næste
forrige
emner

Miljø og sundhed

Overgangen til sikrere og mere bæredygtige kemikalier skrider frem på nogle områder, men er kun lige begyndt på andre. Det er konklusionen på den første fælles Europa-dækkende vurdering af kemikalieforureningens årsager og virkninger. Vurderingen er udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), og blev offentliggjort i dag. Benchmarkingen viste, at der stadig skal gøres mere for at reducere de skadelige stoffers indvirkning på menneskers sundhed og miljøet.

Forskning viser, at miljømæssige risici i høj grad er en medvirkende årsag til kardiovaskulære sygdomme hvilket er den mest almindelige dødsårsag i Europa. En analyse fra Det Europæiske Miljøagentur, som offentliggøres i dag, giver et overblik over forbindelsen mellem miljø og kardiovaskulære sygdomme og fremhæver, at håndtering af forurening, ekstreme temperaturer og andre miljørisici tjener som et omkostningseffektivt tiltag til at reducere sygdomsbyrden, herunder hjerteanfald og slagtilfælde.

De hidtil usete hedebølger, som Europa har oplevet i år, er den største direkte klimarelaterede trussel mod europæernes sundhed. Hedebølgerne er allerede skyld i adskillige dødsfald og sygdomstilfælde. Hvis der ikke sættes ind med foranstaltninger til at imødegå klimaforandringer og klimatilpasning, vil denne tendens forstærkes. Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der er offentliggjort i dag, kan sundhedsrelaterede handleplaner vedrørende hedebølger, grønne områder, bedre bygningsdesign og tilpasning af arbejdstider bidrage til bedre beskyttelse af de mest sårbare grupper i samfundet.

Browse katalog

Handlinger